Dating ordbog
Velkommen til Dating ordbogen! Da der efterhånden er ved at være del fagord på singlefyr.dk, er det blevet tid til at samle alle ordene ét og samme sted. Dating ordbogen kan endvidere også bruges som et opslagsværk.
Profiltekst
Den tekst der beskriver en profil. Hvor meget en profiltekst har at sige, afhænger meget af omstændighederne, datingsiden, mv. Kan man ikke spille på sit profilbillede, er det vigtigt at have en profiltekst der kan kompensere for den manglende visuelle interesse fra modparten. Profiltekstens vigtighed afhænger også af den pågældende datingside. Tidligere anmeldelser af hhv. netdating.dk og dating.dk kommer også ind på dette.
Profilbillede
Billedet af dig, der tjener det vigtigste formål af dem alle: at skabe interesse og “fange” modparten. Alle, uanset udseende, kan skabe et billede der på den ene eller den anden måde formår at fange dem der ser det, hvilket tvinger dem til at se nærmere på din profil og dermed også profilteksten. Her er det at det hele går op i en større enhed og at profilens dynamik træder i karakter og måske endda giver pote. Selvom mange datingsider ikke tillader at man bærer solbriller eller anden hovedbeklædning på sit profilbillede, slipper man alligevel ofte afsted med det. Og lige præcis solbriller er en god mystik-faktor, der lokker besøgende til din profil. Invester i en moderne frisure, et par ture i solarie og du er godt på vej! Alle fyre har et hemmeligt våben, men er ikke opmærksom på hvilket.
Standardbrev
Brevet der trykkes i massevis og tjener det ene formål at få så meget respons som overhovedet muligt. Breve kaldes også hooks, hvilket er en god sammenligning. At sende standardbreve ud, kan sammenlignes med at fiske med flere kroge: større sandsynlighed for bid. Ulemperne ved standardbreve er risikoen for at sende samme brev til to veninder, at brevet er for letgennemskueligt eller at du mister overblikket. Men fordelene er derimod mange! Sender du 100 standardbreve ud, er der – såfremt du kan spille dine kort nogenlunde rigtigt – garanti for mere end blot et ligegyldigt skriveri. Husk: Kvinder HADER standardbreve, så bliver du opdaget, er det (ifg. single fyr) bedst at trække dig med æren i behold.
Date
Det alle single fyre stræber efter på dating sider, at komme på date med en sød, flot og charmerende pige eller kvinde. Jeg ved af erfaring, at tanken om en succesfuld date, føles som utopi hos mange fyre. Lige præcis dette var også den selv samme årsag til at singlefyr.dk gik i luften. En perfekt date er IKKE utopi, og føler du single fyr’s råd og vejledning, er du rigtig godt på vej til, ikke bare en, men mange dates! Har du spørgsmål eller er du fuld af forundring, så skriv gerne en kommentar til en af artiklerne der har en relevans til dine tanker. Single fyr elsker at få feedback på sine artikler og ros!
Modspil
Kvinder er verdensmestre i modspil, men det er faktisk slet ikke så svært. Modspil kan være mange ting – alt lige fra korte sms’er, langsomme svar, kækhed og provkationer, at afbryde et kys med et smil, osv. Ved du hvad jeg mener? Modspil er meget vigtigt at mestre, både på internettet og i virkeligheden. Der er ingen, og jeg gentager, INGEN der gider sukkersøde fyre der giver røde roser og konstant har tungen dybt begravet i rektum. Selvfølgelig er det godt med blomster i ny og næ, men alt med måde – det er en fin balancegang. Er man i tvivl om sin fremgangsmåde, er det bedst at undlade det sukkersøde før man kender sin date eller partner.
Åbning
Nej, det er ikke fissen jeg snakker om. En åbning er en indledning hvor du ser dit snit til at komme ind på livet af din udsete date. En åbning kan være mange ting, men uanset omstændighederne, er en åbning noget der skal udnyttes og arbejdes med, hvis åbningen skal forblive åben. Kvinder får tonsvis af tilbud på nettet og kan mere eller mindre boltre sig i tilbud fra alt lige fra den selvstændige til gadefejeren. Spil derfor dine kort rigtigt og husk at du med garanti ikke er noget tab, hvis du bliver ofret – det handler om at skille sig ud og virke “ligeglad” – at skabe interesse! Dette er en kunst man lærer med tiden, hvis ikke den er medfødt. Jeg har tidligere givet tips til hvordan man udnytter en åbning bedst muligt.
Brugergruppe
Når jeg bruger udtrykket ‘brugergruppe’, mener jeg det segment af mennesker der bruger den pågældende datingside. Det kan f.eks. være at dating.dk har en majoritet af personer på 25+ år.

Dating ordbogen Skrev:
Den 23. oktober 2009 kl. 14:15
[...] fyr har skrevet en datingordbog med de mest gængse udtryk der bliver brugt i datingverdenen og her på singlefyr.dk. Udover at [...]