Det hemmelige våben
Den 20. oktober 2009 kl. 11:41 - Læst 1.518 gange
Hvad er dit hemmelige våben? Er du i tvivl om hvad jeg mener? Et hemmeligt våben er din styrke i form af dine øjne, din stemme, din tale, dit udseende, din charme, din velfærd, din bil, osv. Det handler om at bruge den styrke man har, til at forføre kvinderne på internettet. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om hvordan man drager maksimalt nytte af sine styrker.
Måske ved du allerede af erfaring, hvad der virker bedst for dig selv. Men mange tænker ikke over det, selvom det faktisk kan være nøglen til succes med piger, både på nettet og i det virkelige liv. Jeg vil tage udgangspunkt i mit selv, og prøve for komme lidt nærmere ind på, hvad jeg helt præcist mener med det hemmelige våben og hvordan du forfører pigerne med det.
Teknikken kan sammenlignes med at jage; først lokkes byttet ud af buskadset, og SÅ tages våbnet i brug og byttet nedlægges. Det er samme teknik der gælder, når du forfører kvinder på datingsider online. Det handler om at få dem i tale, få taletid, få en åbning, altså kort sagt; vind den tid det tager at tage din styrke eller styrker i brug. Hvis du ikke ved hvad din individuelle styrke er, må du i tænkeboks og efterfølgende afprøve dine bud. Kendskabet til sine styrker, er som regel baseret på erfaring fra det modsatte køn, i form af ros.
Min personlige styrke, er min stemme, tale, kækhed og indirekte provokationer. Dette virker selvfølgelig ikke hos alle piger, men i så fald har de højst sandsynligt heller ikke nogen interesse hos undertegnede. Jeg ved, at når jeg først får lov til at ringe mit udsete offer op, så er den i hus og jeg kan i langt de fleste tilfælde, allerede under den første samtale, aftale det første møde.

Det har en helt utrolig effekt, at tale pigen tryg i telefonen. Det virker så personligt, hvor brevskriveri og chat på dating kan være suspekt og ensformigt. Havde min styrke derimod været mit liv i form af arbejde, bolig, økonomi, osv. ville jeg spille på dette, hvor overfladisk det end lyder. Er du en af dem der synes dette virker overfladisk og grotesk, kan du lige så godt opgive dating på nettet, for her gælder alle kneb! I modsætning til det virkelige liv, er det ikke dit charmerende førstehåndsindtryk der fanger pigerne – nej, det er dine billeder, dine stikord (arbejde, højde, vægt, mm.).
Skriv gerne en kommentar, hvis du har spørgsmål til artiklen eller erfaringer du ønsker at dele med de andre læsere.
Tags: Dating, Erfaringer, Metoder, Succes, Tips, Væremåde
